Dates · guide
Den første date: 12 råd der faktisk gør en forskel
Den første date har ét formål: at finde ud af, om der er noget at bygge på. Ikke at imponere, ikke at afgøre resten af livet. Det gør beslutningerne enklere.
Her er de råd, vi selv giver – i den rækkefølge du får brug for dem.
Kort fortalt
- Kaffe eller en gåtur, 45–60 minutter. Ikke middag.
- Offentligt sted, egen transport hjem.
- Den der inviterer, tilbyder at betale – begge tilbyder at dele.
- Beslut dig først næste dag.
Hvor og hvor længe?
En kop kaffe eller en gåtur. Aldrig middag på første date – tre retter med en person, du ikke kender, er en fælde for jer begge.
Sæt 45-60 minutter af og sig det på forhånd: "Jeg har en time – skal vi tage en kaffe klokken 17?" Det tager presset af, og hvis det går godt, er der ingen der stopper jer.
Det praktiske: 12 råb
- Vælg et sted du selv kender – én mindre usikkerhed.
- Fortæl en ven hvor du er og med hvem.
- Sørg for at kunne komme hjem selv.
- Kom til tiden. Fem minutter for sent er fint, femten er ikke.
- Læg telefonen væk. Helt væk.
- Stil spørgsmål og lyt til svaret – ikke til dit næste spørgsmål.
- Tal ikke om din eks. Ikke én gang.
- Drik maks. to genstande.
- Tilbyd at dele regningen; accepter nådigt hvis den anden insisterer.
- Sig direkte om du gerne vil mødes igen – gætte-lege er trættende.
- Er svaret nej, så sig det inden for et døgn. Kort og venligt.
- Tag ikke hjem sammen, hvis du er i tvivl.
Samtaler der virker – og de der dræber
De bedste samtaler på en første date handler om nutid og fremtid, ikke om fortid. Spørg hvad de bruger deres tid på nu, hvad de gerne vil lave næste sommer, hvad de synes om det sted I sidder.
Undgå: eksen, økonomi, hvorfor de er single, politik, og hvor mange dates de har været på i denne uge. Det er ikke tabuer for evigt – bare ikke i dag.
Dagen efter
Send en kort besked samme aften eller næste morgen: "Hyggeligt at møde dig – jeg vil gerne se dig igen." Ærlighed slår strategi.
Var det ikke noget, så skriv det alligevel. Et venligt nej er langt bedre end tavshed – og du undgår at blive den, folk læser om i vores ghosting-guide.
